Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

 

Julens glæde – og sorg

”Jeg glæder mig i denne tid; nu falder julesneen hvid, så ved jeg julen kommer”. Med de ord begynder Johan Krohns fortælling om ”Peters jul”, og vi er mange, der kan følge drengen Peter i hans glæde over julen; sne el. ej. Glæden er et bærende element i julen. Vi glæder os til den festlige gudstjeneste med masser af deltagere, der synger, så kirketaget er ved at lette juleaftens eftermiddag, og til den stille, højtidelig gudstjeneste med tid og ro til fordybelse juledag. Vi glæder os til samvær med venner og familie, til al den skønne julemusik, til at se juletræet stråle, spise den gode julemad og meget mere.

Men julen har også en bagside. Festen, glæden, samværet og overfloden kan stå i skærende kontrast til ens egen sorg, ensomhed el. fattigdom. I det skjulte vælder ensomhed, savn og bitterhed frem, og kalder på en eksistentiel sorg over ikke at kunne tage del i festen. Julesorg er et lige så kendt begreb som juleglæde.

Dog siger englen til hyrderne på marken ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren”. Julens glæde skal ikke findes i juletræ, gaver og mad, men i barnet i krybben. Det lille værgeløse barn er Gud, der kommer helt ind i vores verden, hvor vi lever i dødens og mørkets skygge. Livets barske vilkår delte Jesus med os. Blot få dage gammel blev han sammen med sine forældre drevet på flugt, fordi Kong Herodes ikke tålte, at nogen truede hans magt. Jesus var fra fødslen udsat. Skønt han som voksen vakte interesse, beundring, og mange samlede sig om ham, så endte han dog med at blive korsfæstet, glemt og svigtet af sine venner, udsat for alverdens hån og spot. Han blev kendt med al menneskelig lidelse og ensomhed. Men midt i elendigheden var han tilstede som Guds kærlighed i kød og blod. En kærlighed, der ikke kan slås ihjel. Påskemorgen vakte Gud Jesus Kristus til live igen og kaldte ham ud af gravens mørke, som et løfte til os mennesker om, at vi heller ikke skal blive i mørket og dødens skygge. Julenat blev der med Jesu fødsel tændt et lys i denne verden, hvor nød og elendighed, sorg og bitterhed ofte formørker vores tilværelse. Jesusbarnet er lyset, der skinner i mørket og fortæller om håb og barmhjertighed. Jesusbarnet fortæller, at Gud er med os, også når vi er fortvivlede, bange og ensomme. Deri ligger den sande juleglæde. I troen på det kan, vi med Grundtvigs ord bede: ”Vor Fader i Himlen! lad det ske, lad julesorgen slukkes!”

Glædelig jul!