Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Her i foråret falder helligdagene tæt. Imellem de to store markante højtider påske og pinse finder vi Bededag og Kristi Himmelfartsdag. To helligdage som for mange forbindes med et par ekstra fridage og intet kristent. Så hvad dækker disse dage over?

Bededag er en ren dansk helligdag indført i 1686 af Chr. V. Kong Chr. V ønskede et mere rationelt samfund og indførte Store Bededag som erstatning for en hel masse små hellig dage. Dage hvor samfundet gjorde bod og bad om Guds nåde i krig, hungersnød og alm. elendighed. Bededag har ikke noget specifikt bibelsk belæg, men bøn er en væsentlig del af den kristne tro og derfor er dagen værd at holde fast i til at minde os om bønnens betydning. Mange steder holdes der konfirmation og dermed trænges dagens oprindelse i baggrunden, men dagens navn fortæller stadig om bøn som livsnerve i den kristne tro.

Kristi Himmelfartsdag har sit bibelske belæg i slutningen af Markus- og Lukasevangeliet og i begyndelsen af apostlenes gerninger. Her fortælles det, at Jesus for øjnene af disciplene tages op i himlen. Denne fortælling får mange til at trække på smilebåndet. Man ser for sig Jesu fødder stikke ned under en sky. Men dybden i beretningen om Jesus, der tages op i himlen er stor. Himmelfarten er symbolet på, at Jesus ikke længere er bundet af tid og sted her på jorden, men kan være nær alle mennesker samtidig. Kristi Himmelfart er dagen for Jesu universalitet og nærvær. Denne væsentligt del af Jesu virke nævner vi i trosbekendelsen med ordene ”Opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges hånd.”