Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

De ni læsninger, onsdag den 19. december kl. 19.30

I år er det 100 år siden den første ”De ni læsninger” fandt sted på Kings Collage ved Cambrigde universitet. Denne meditative gudstjeneste, hvor vi gennem Bibellæsninger og musik hører om Guds frelsesplan fra skabelse og syndefald over profetierne om en frelser fra Gud til disse profetiers opfyldelse i Jesus, bredte sig over resten af England og derfra til kontinentet og dermed Danmark og vores lokalområde. Teksterne læses af repræsentanter for menigheden. Musikken står organist Niels Rabølle og kirkesanger Karin Halling Hoffmann for.

Efter gudstjenesten serveres juleboller og kaffe / te i Kirkeladen.

 

Nytårsgudstjeneste, søndag den 1. januar kl. 15.00

Vi byder 2019 velkommen ved en festlig gudstjeneste. Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår med et lille glas.

 

Kyndelmissegudstjeneste, mandag den 4. februar kl. 19.00

I Johannes evangeliet står der ”Lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det”. Her ved midvinter, hvor kulden er strengest, og vi længes efter lys og varme holder vi gudstjeneste for at høre, at det sande lys Jesus Kristus er kommet til verden. Tjæreby Voksenkor medvirker ved denne gudstjeneste. Efter gudstjenesten serveres pandekage og kaffe / te i Kirkeladen.

 

Salmesangsgudstjenester

Lad arbejdsugen slutte med at synge salmer og på en fortælling om salmerne, deres forfattere og komponister. Hver gang tages et bestemt emne op. Der vil være salmesangsgudstjenester på flg. dage:

Fredag den 8. februar kl. 16.00. Tema: Salmer af K. L. Aastrup